Corona (COVID-19) og begravelse
Læs mere

Begravelseshjælp (økonomisk støtte)

Begravelseshjælp kan opnås fra kommunen/Udbetaling Danmark, Sygeforsikring “danmark” og fagforening. Nedenfor er nærmere angivet, hvad der kan opnås i begravelseshjælp fra de enkelte steder. Danbegravelse kan hjælpe med at søge og sikre udbetalingen fra alle disse steder.

Kommunen/Udbetaling Danmark
Du kan søge kommunen/Udbetaling Danmark om begravelseshjælp (økonomisk støtte), hvis den afdøde havde ret til dansk sygesikring.

Hvor meget man kan få udbetalt i begravelseshjælp fra kommunen afhænger af, om den afdøde efterlader sig formue. Nedennævnte satser er baseret på 2024.

  • Hvis børn under 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen fast 10.450 kr.
  • Hvis voksne over 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen højst 12.500 kr.

Er den, der skal begraves, født før 1. april 1957, er hjælpen dog altid på mindst 1.050 kr. Er man født efter denne dato, er det udelukkende afdødes formue (penge, pension, smykker og ejendom), der afgør, hvor meget kommunen kan udbetale i begravelseshjælp. Afgørelsen sker i skifteretten.

Hvis afdøde efterlader ægtefælle eller børn under 18 år, og ansøges der om den højeste sats, må ægtefællernes samlede formue højst udgøre 41.800 kr. for at få det maksimale beløb i støtte. Fra denne grænse beskæres hjælpen og falder helt bort ved en formue på over 54.300 kr.

Hvis afdøde var enlig/ugift og uden børn under 18 år, og der ansøges om den højeste sats, må den afdødes formue højst være på 20.950 kr. for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse nedsættes hjælpen, og den falder helt bort ved en formue på over 33.450 kr.

Danbegravelse hjælper gerne med at søge begravelseshjælp via Udbetaling Danmark. Læs mere om begravelseshjælp på borger.dk.

Sygeforsikring “danmark”
Hvis afdøde var medlem af Sygeforsikringen ”danmark” gruppe 1 eller 2, er der mulighed for økonomisk hjælp. Beløbet udgør kr. 1.400,-.

Fagforening
Enkelte fagforeninger eller grupper i disse udbetaler også et engangsbeløb, som støtte til et medlems begravelse. Størrelsen af dette beløb varierer.

hej
hej
hej
hej

Bedemandens ordbog

Prisberegner

BEREGN PRISEN OG BESTIL DEN ØNSKEDE AFSKED

Bestil begravelse

Beregn og bestil
Miljøbevidst og billig bedemand, som sætter en stor ære i at være tilgængelig, så du altid kan få svar på dine spørgsmål.
Du vil opleve, at alle produkter, uanset om det er kiste, urne, blomster eller andet, er af bedste kvalitet.

Kontakt

Adresse

Hovedkontor og administration
Bøgeløvsvej 3
2830 Virum
Danbegravelse.dk ApS
CVR.: 34715246
Danbegravelse