Nogle gange består dødsboet af så få midler, at aktiverne blot udleveres til arvingerne uden, at det er nødvendigt med en egentlig bobehandling. Det kaldes boudlæg.

Boudlæg sker, hvis dødsboets aktiver fratrukket rimelige udgifter til begravelse, omkostninger ved boets behandling og gæld sikret ved pant – ikke overstiger 51.000 kr. (2024)

I sådanne tilfælde vil dødsboet blive udleveret til de nærmeste efterladte med det samme. I alle tilfælde af boudlæg er det Skifteretten, der vurderer, hvem den nærmeste efterladte er, men det vil oftest være den, der har sørget for begravelsen.

Den, der får midlerne udleveret, har pligt til at betale for begravelse, for retsafgift og for eventuelle udgifter i forbindelse med bobehandlingen. Skifteretten kan betinge udleveringen af dødsboet af, at den, der modtager midlerne, først rydder afdødes bolig.

Den, der får boets midler udleveret, hæfter ikke for afdødes gæld.

Rent praktisk foregår boudlæg sådan, at man allerede på det første møde i Skifteretten fastlægger, om boudlæg er mulig. Herefter bliver dødsboet straks udleveret til den nærmeste efterladte. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at involvere en advokat ved boudlæg.