Hvis den afdøde var gift, og ægteparret har formuefællesskab og/eller skilsmissesæreje, så har den efterlevende ægtefælle mulighed for – og krav på – at sidde i udskiftet bo. Den efterladte ægtefælle kan sidde i udskiftet bo med ægteparrets fælles børn eller sidde i udskiftet bo med den afdødes særbørn. Sidstnævnte kræver, at børnene meddeler deres samtykke hertil.

At sidde i uskiftet bo vil sige, at man udskyder udbetalingen af arven, så den efterlevende ægtefælle overtager retten til hele dødsboet, og derfor har økonomisk mulighed for f.eks. at blive boende i den samme ejerbolig. Boet vil blive skiftet, når den efterlevende ægtefælle selv afgår ved døden, eller når/hvis han/hun selv ønsker det.

Når boet senere skiftes, så er det værdien på netop dét tidspunkt, der afgør dødsboets værdi. Det er altså underordnet, hvad der var i dødsboet, da den første ægtefælle afgik ved døden. Den nuværende værdi er afgørende for boets samlede værdi, og den ene halvdel tilhører den afdøde og den anden halvdel den efterlevende ægtefælle.

Den efterlevende ægtefælle bør overveje nøje, om han/hun ønsker at sidde i uskiftet bo. Det kan nemlig have nogle uhensigtsmæssige skattemæssige og følelsesmæssige konsekvenser.

Vi vil derfor anbefale, at ægtepar i tide opsøger en advokat for blandt andet at få lavet et testamente, som tillægger den efterlevende mest mulig arv. På den måde kan den efterlevende ægtefælle lettere få mulighed for at skifte boet, såfremt dette foretrækkes.

Den efterlevende ægtefælle hæfter for afdødes gæld. Ved uskiftet bo bliver der derfor også indrykket et proklama i Statstidende, så den efterlevende ægtefælle får overblik over eventuel gæld, inden boet udleveres.

Det er vigtigt at pointere, at par, som blot er samlevende, ikke har mulighed for at sidde i uskiftet bo ved den enes død. Par, som er gift, skal i øvrigt også være opmærksomme på, at man ikke som længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, hvis afdøde har fuldstændigt særeje.